Ejendomsvirke har travlt og søger derfor en ejendomsfunktionær/-forvalter til Carlsberg Byen

Trives du i et miljø hvor tempoet er højt og ikke to dage er ens, og hvor service, kvalitet og kollegialt sammenhold er en selvfølge i dit arbejde?

Så søger vi i Ejendomsvirke en Ejendomsforvalter til vores driftsteam i Carlsberg Byen i København.

Du vil indgå i et driftsteam sammen med 4 andre kollegaer bestående af en Site Manager, en driftsassistent, en servicemedarbejder, en ejendomsforvalter og en ejendomsserviceteknikerelev. Sammen med driftsteamet får du ansvaret for den daglige drift på ejendommene og tilsikrer, at ejendommens fællesarealer og tekniske installationer er præsentable og velfungerende.

Vi har tæt kontakt med bestyrelser, beboere samt andre interessenter, og det forventes derfor, at du er imødekommende og udadvendt.

Vi ser ejendommene som ”vores” ejendomme og det er derfor vigtigt, at du tager ejerskab i dit arbejde, hvor det at være proaktiv og løfte opgaven i samlet flok, kommer som en selvfølge.

Ejendommene er nybyggede og varierer i den tekniske kompleksitet. Det forventes derfor, at du har hænderne skruet rigtigt på, har en pragmatisk tilgang til arbejdet, en god teknisk forståelse og tør at tage fat, når udfordringerne melder sig.